25 January, 2012

Mere hul i jorden

 
Posted by Picasa
Nogle af jer husker måske hullet i jorden.

Det optager os sådan set stadig. Vi har bare ikke rigtig tid til at gøre noget ved det.

Forleden forsøgte Alains grandfætter - det var ham der sad i traktoren, da hullet dukkede op under ham lige før jul - at grave noget af det ud. Han måtte opgive. Alt styrter sammen, når man piller ved det, hvilket sådan set er grund nok til at vi ikke selv rigtig foretager os noget.

Det er alt for farligt.

En ældre nabo dukkede op til festlighederne denne gang.

Han fortalte, at han legede i disse underjordiske gange som barn. Det må være en 50 år siden. Han husker, at der er gange i flere retninger, men at de er spærret af. Siden er det hele blevet fyldt op. Det er pænt farligt at have stående åbent, men da der normalt kun kommer få personer og ingen børn i denne lade, går det foreløbigt an.

Jeg prøver stadig at finde en eller anden lokal amatør-type, der har den nødvendige, underjordiske erfaring.

 
Posted by Picasa

No comments: