Vi må simpelthen have fransk toprekord i antal trykte etiketter i forhold til solgte flasker. Alain river sig i håret.
Nu skal vi have to mere Uden at antallet af flasker stiger væsentligt. Til den nye brut sans année, som ved juletid gik under fornavnet Tradition. På etiketten får den sit eget.
Vi fortsætter linjen med, at hver champagne har egen farve med matchende bag-etiket. Tak til I gode mennesker, der bliver ved med at fortælle hvor vigtigt det er, når det bliver for mange for Alain.
En etiket i tre dele
Senest har vores printer - Marnes billigste - fået nye idéer.
Denne dags går ud på at lave en etiket, der består af tre mærker: Et stykke med lovpligtigt, et stykke med farve og et stykke med navn. På den måde kan man trykke en hel masse af den med lovpligtigt og få stykprisen ned på dette stykke.
Den krumme Saignée
Vi skal i samme omgang have trykt nyt tøj til Rosé de Saignée. Den bor normalt i en krum flaske. Det kan sikkert sættes på formel, jeg kan ikke. Jeg ved blot, at det er umuligt at klistre vores etiketter på uden, at de laver en eller mange folder.
Printeren forstår problemet, og har lovet at lede efter en præcis oval form, der følger flaskens.
Og så skal vi også lige have de to nye etiketter, det bliver fem i det hele. Godt Alain ikke har tendens til måne.
No comments:
Post a Comment