At høste vindruer handler om meget andet end at kunne skaffe 10 ekstra kasser på 20 minutter.
Det skal være rart. Faktisk skal det gerne være temmelig rart. Ellers gider dem over 35 år ikke at være med, og de viser sig gang på gang at være dem, der er i stand til at arbejde igennem fysisk. Men det er også dem, der ved, hvor vigtigt det er at få ting til at glide, og tager ansvar for, at det også sker. Blandt andet ved ikke at opføre sig alt for firkantet, ikke tage alt for meget plads, men til gengæld give alle andre nok af den.
Det er dem på de 20 ofte ikke helt så skarpe til, men det forstår vi gamle godt. Bærer over med dem. De kommer med noget andet, der også hører sig til. Deres ungdom for eksempel. Vi husker den på godt og ondt. Den bliver meget levende, når man har 10 på den alder og af begge køn omkring sig i en uge.
Men - det kan vel ikke undgås - af og til sniger der sig en fejlcastet type ind på sådan et hold.
Fejlcastet til hold
I 2011 var høstens dronning åbenbart som tidligere ejer af et hotel vant til at koste rundt med andre på en måde, som hun ikke kunne lægge af sig den ene uge.
Typen, der ser tv på sin bærbare hver aften - den gamle gård er jo nu total wired - falder i søvn, holder alle på gangen vågne, og dagen efter instruerer sin værelseskammerat i, hvordan hun skal slukke apparatet aftenen efter. Og så fremdeles i en hel uge.
Der var åbenbart tale om, at hun skulle vise, at hun godt kunne klare mosten en hel uge, så hun søger vel næppe tilbage næste høst.
Nu er vi advaret. Meget stille. Meget nydeligt. Meget diskret. Omend ikke noget at tage fejl af.
No comments:
Post a Comment