18 January, 2012

Assemblagen i støbeskeen

 
Posted by Picasa
Arbejdet fremad mod en assemblage fra 2011 går fremad.

Den vil komme til at indeholde langt mere ældre reservevin end tidligere. Fordi den øvrige retning er yngre champagne, og på den måde kan vi bedre afbalancere smagen i forhold til det, vi kender. Vi er oppe på noget, der minder om 30 procent mod normalt op til 10 procent.

Sidste uges frontale smagning er afløst af samarbejde. Det lyder måske nok meget ufransk, men når det handler om den forretning, man selv skal købe baguette for i morgen, går det noget mere gelinde frem mod løsninger end på det statslige plan.

Det er jo dejligt. Til gengæld meget udejligt, at lageret af assemblage 2006 bliver tommere og tommere, og vi bevæger os mod årgangene 2007 og 2008, som er de sidste store tirages før to knappe krisekvoter.

Lyder det kinesisk?

Jamen, vi har hidtil solgt en brut (uden årgang), der er mindst fem år gammel. Det er den stadig, men den vil blive yngre, og det går hurtigere, end vi havde håbet. Fordi champagne sælger, og fordi der ikke er blevet lavet nok de seneste år.

No comments: