Pinot Meunier i sin mest beroligende form ved denne tid.
Nybeskåret, altså klar.
Vi mangler kun seks rækker i den øvre parcel i Loisy-en-Brie, som er en af vores to store parceller. Vi har yderligere to små at tage os af. Sidste år var vi kun akkurat færdig med de to små omkring den 1. februar. I år har vi altså allerede en stor bid klaret med årsskiftet kun akkurat passeret. (Beskæring foregår sådan her.)
Endda selvom sygdom og oplæring har gjort beskæringen mindre effektiv end normalt. Dejligt bekræftende i øvrigt at opleve, at praktikanten har haft svært ved at holde til en hel dags arbejde med at beskære vinstokke i det fri. Han er trods alt en ung mand i sin bedste alder. Men han sover altså hjem i bilen, og jeg er dermed ikke den eneste svækling. Jeg dejser trods alt først efter børnene, men ikke mange minutter efter klokken 21 på de svage dage.
Vi har mentalt indstillet os på et meget tidligt forår igen. Det er rart, at den tilbagelagte arbejdsmængde stadig matcher nogenlunde. Sidste år på nøjagtigt samme punkt i denne mark var vi i februar.
No comments:
Post a Comment