Denne weekend har været undtagelsen. Med klædelige, hvide iskrystaller spredt rundhåndet henover fugtige flader som visse vinstokke, og det grønne bunddække omkring dem.
Kuldechokket følger en uge, hvor jeg ikke var den eneste, der bemærkede fuglesang. Netop onsdag fandt jeg lyddækket anderledes end ellers. Blev enig med mig selv, om at fuglene nok sang om forår og varmere vejr.
Lokalt tegn
Samme onsdag kom Alain tilbage med et par trætte fodbolddrenge og meddelelsen om, at også en anden kollega med boldgal søn havde nævnt denne fuglesang efter træningen.
Jeg finder det usædvanligt at høre den slags i første halvdel af januar, men mine referencer er heller ikke de samme som den, der er født her. Jeg øver mig stadig i at bemærke de rigtige tegn - dem, der fortæller noget - og føler mig dejlig bekræftet, når jeg er nået frem til det samme som en ægte lokal.
De kommende dage er i øvrugt fortsat meldt så kolde, at pelargonierne er røget i garagen for første gang denne vinter. Ned til minus fem, og det er lige før, vi glæder os.
Mon så ikke dem med både næb og vinger forholder sig roligt de næste dage.
No comments:
Post a Comment