Glædelig beskæring

 

Udsigten fra vores øvre parcel i Loisy-en-Brie. Den 29. november 2011.

Beskæring af vinstokke. Vinterens store disciplin.

Alain har været i gang siden begyndelsen af november. Tirsdag var jeg med for første gang i denne omgang.

Ni grader Celsius og endda solskin efter frokost på sådan en novemberdag. Vi siger det på jysk, Annie og jeg: Il y a pire. Vi har set det, der var værre.

Hun beskærer Chardonnay-parcellerne ved siden af på femtende år - mindst - og ved alt, hvad der er værd at vide om vejret i det fri i november. Herude blandt vinstokkene og med udsigt ned over det åbne land har vi det godt.

 

Når jeg nogle timer senere henter børnene efter skole i byen, og udveksler nyt med andre mødre, konstaterer jeg tit, at de ikke har været uden for en dør i mellemtiden.

I byen toner vejret frem på en anden måde. Huse begrænser udsynet, og man ser derfor ikke, hvor den grå sky ender eller de fine solstriber, der trods alt oplyser den grå novemberhimmel. Det er netop disse små beviser på, at lyset stadig lever, der gør en novemberdag i det fri så opløftende.

Jeg er helt overbevist om, at glæden er i familie med det grønne og gratis - hvis man i nærheden - middel mod stress og dagligdagens grå tristesse: en tur i skoven.

Et hastigt besøg af hr Langøre skader heller ikke, men han er altid hurtigere på bagbenene end jeg er med mit kamera.

 

Overalt er vores kolleger også i gang. Det forekommer mig, at mange beskærer tidligere, end de plejer.

Mange blev slemt overrasket af det tidlige forår i år. Den bedste måde at undgå en gentagelse er at rubbe neglene og blive færdig i god tid.

Læs om beskæring af vinstokke.