Vores ny hjælper

 

Faste læsere ved jo, at vi normalt bruger en alt-mulig-svend i vinen. Vores chenillard, også kaldet kålfætteren, led imidlertid en krank skæbne under vinhøsten. Den fik ingen olie, og hævnede sig til gengæld ved at gå grundigt i stykker.

Ærgerligt, ærgerligt.

Det meste af efteråret har vi - det vil sige Alain - klaret sig uden.

Men så fandt han og revisoren penge til en erstatning for den gamle, der viste sig at være 20 år gammel.

 

 

De siger, at noget af den gamles udstyr - en kålfætter er jo mildest talt en multitasker af Guds nåde - kan tilpasses.

Senest forlyder det nu også, at naboen - den pensionerede mekaniker med guldfingre og fornemmelse for alt med motor - kan reparere den gamle. Vi venter åbenbart blot på reservedele.

Og hvad skulle vi så med den nye? Ja, det viser sig, at vinhøsten fra næste år skal organiseres på en anden måde. Men den historie kommer først i 2012.