01 August, 2011

Roséens venner

 
Posted by Picasa


Sur lambrusco eller minder fra sommerferien i syd, der helst ikke bør forlade regionen. Fordomme om rosé-vin, som man uden dikkedarer kan overføre direkte på champagnen af samme farve. Men hvorfor skulle man dog gøre det?

Fra nærmest ikke engang at være en niche har den lyserøde champagne kæmpet sig til sin egen plads i hierarkiet. Den er lidt dyrere end brut'en uden årgang, men den sælger altså, endda under krisen. Vi må se det i øjnene: Der findes faktisk kunder, der bedst kan lide roséen, og det er ikke engang nødvendigvis pigerne.

I 2009 og 2010 - stadig op ad bakke for salget af champagne efter den globale krise - gik salget af den lyserøde endda frem og til stigende priser. I 2010 var omkring hver tolvte eksporterde champagneflaske lyserød. Disse flasker blev især købt i England, USa og Tyskland

Roséen fortsætter da også ufortrødent. Senest præsenterede huset BCC-Lanson for nylig en ny rosé champagne på den store Vinexpo-vinmesse i Bordeaux. Den hedder interessant nok Extra Age, og den følger husets eksisterende linje af det navn. Roséens farve er ellers ikke kendt for at ældes med ynde, og derfor er det næsten en indbygget modsigelse af sælge en ældre rosé. Nu er Extra Age blot et navn, der dækker over vine fra 2002, 2004 og 2005, der jo altså ikke er meget gamle vine, selvom de er ældre end hvad man finder i de fleste assemblages.

Vi har kunder, der enten sværger til det ene, til det andet eller begge dele, og heldigvis er der ingen regler for rigtigt.

No comments: