23 August, 2011

Høstligning: Varme og fugt = svamp

 
Posted by Picasa
Grønt, gult, rødt, blåt: Få dage før vinhøsten ved Verzenay. Den 20. august 2011

Få dage før vores del af vinhøsten har vejret antaget farlig karakter.

Varme dage ladet med fugt giver de bedst mulige betingelser for, at gråskimmelen kan skyde himmelfart.

Mandag er den foreløbigt tredje dag i træk med omkring eller over 30 grader på termometeret. Vi slæber os nærmest afsted, og kan bare sende ynk mod de stakler, der er i gang med at høste. Det er hårdt at arbejde direkte under så varm en sol det meste af dagen.

Så vidt varmen. Det har nemlig også regnet tilpas meget til, at luften i dag og i går har været tungt lastet med vand. Gode forhold for alle former for svampe, og altså også den gråskimmel, der truer druerne. Under alle omstændigheder altid mere, når vi er helt oppe under høst.

Tal fra dagens målinger taler for sig selv:

Her i vores departement Marne er nu i snit hver fjerde Pinot-plante ramt. Mere end en fordobling på 11 dage. Tallene er væsentligt mindre for andre departementer og heldigvis også for Chardonnay, som vokser i halvdelen af vores parceller.

Så begynder Alains rituelle "jeg vil ikke tænke på det". Vi kan under alle omstændigheder ikke gøre andet end at sortere eventuelt ramte klaser fra.

 
Posted by Picasa
Denne planche blev brugt til at sortere skimlede druer under vinhøsten 2010. Noget lignende er ikke distribueret i år, og jeg har også kun set sådan en netop sidste år.

No comments: