Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
12 August, 2011
Status i det fri
Pinot Meunier i Loisy-en-Brie, den 9. august 2011.
Vores vinmarker har været alene hjemme nogle uger.Lidt ligesom med teenagere: Det kan godt ses. En grøn og delvis rodet overraskelse ventede tirsdag i vinen.
Især Chardonnay-parcellerne, som vi ikke selv har gjort forårets og forsommerens forarbejde i, trænger til en kærlig hånd efter tre ugers frivækst. Der er både topskud, sideskud og vildtvoksende stængler og om ikke ad libitum, så i hvert fald i mængder, der fordrer nogle dages arbejde.
Turen med traktoren har Alain kørt de to seneste dage. Nu venter plæneklipperen så foruden hækkesaksen. Vores praktikant er kaldt på arbejde. Vi kan jo kalde det feriedreng, selvom det ikke er planen. For os er det ikke hverdagskost at klippe vinen efter sommerferien, men sådan er der så meget nyt i år.
Chardonnay-druer i Les Crochettes, Soulières, den 9. august 2011.
Haglskader
Måske husker I også, at flere haglvejr strøg gennem flere af vores parceller først på sommeren. I parcellen Crochettes ved Soulières har druerne ikke rigtig kunnet restituere sig, og mange af dem ser ikke helt gode ud.
Der er ingen grund til at tro, at det vil komme til at se bedre ud til høsten. Vi ved derfor allerede nu, at denne parcel vil få den laveste prioritet.
I øvrigt er den historisk tidlige vinhøst skredet nogle dage i svinget henover sommeren. Lige nu snakker vi høststart den 25.-26. august.
Etiketter:
2011,
Grapeharvest,
Our vineyards
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment