21 February, 2011

Værelser med udsigt er i gang

 
Posted by Picasa

Arbejdet med at lave to nye værelser på det enorme loft på gården er i gang.

Jeg har ikke målt arealet op, men vil mene, at 200 kvadratmeter i tre etager ikke er skudt helt ved siden af. I den ene ende af huset bor min svigermor, i den anden ende holder vi vinhøst. På midterste etage sover høstfolkene, men de sover tæt, så nu skal vi have to nye værelser og et badeværelse mere.

 
Posted by Picasa

Første skridt er at lægge loft over, hvilket betyder, at det flotte flere 100 år gamle bjælkeloft desværre bliver gemt under kedelige gipsplader. Men man kan jo altså ikke få alt.

Når vi indretter værelserne, er vi også afhængige af, hvor der er, eller kan laves vinduer. Ydermuren er vanen tro på landet meget tyk. En halv meters penge vel. Man overvejer derfor ikke placering ret meget. Der kommer vinduer der, hvor muren allerede har været brudt igennem, og siden atter er blevet muret til.

Her kommer udsigten først til den ene side, og bagefter til den anden:

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Vi har også arbejdet med de lidt finere detaljer i den allerede eksisterende del. Trappen op til første etage har f.eks. fået fliser på.

 
Posted by Picasa

Fliserne er primært valgt efter deres styrke. Vi må nok se i øjnene at det ikke er på denne etage folk kommer til at liste rundt på strømpesukker for ikke at lave mærker i parketten. Vi er med andre ord nødt til at vælge materialer, der kan holde til noget.

Jeg kan oplyse, at når slidstyrke er en væsentlig faktor, ophører ens valg. Vi tog derfor de grå!

 
Posted by Picasa
På nederste etage er entréen blevet malet i denne æggeskalsgule farve, og den har i hvert givet rummet en umiddelbar varme, som det aldrig tidligere har haft.

Nu skal vi bare have noget op på væggene.

2 comments:

Lavendel said...

Det ser super ud, jeg kan godt lide de grå fliser! Kan man booke sig ind et par dage - med hunde???:-)

Sol said...

Hej Lavendel,

Det skulle man jo gerne kunne på et tidspunkt, men det bliver vist desværre ikke i år.

Jeg tror kun akkurat vægge og loft kommer på plads inden vinhøsten, så det når ikke at få nogen form for standard derudover.

Hvornår tænker du på at komme til Frankrig?

Mange hilsener
Solveig