Et praj om printemps

 

Forårets klare farver og den typiske profil fra vores øvre parcel i Loisy-en-Brie, den 7. februar 2011.

På vej til vinen i Loisy-en-Brie stopper jeg for at klæde om hos svigermor.

Termometeret viser ikke mange streger over nul. "Il y a du vent," bemærker hun efter de obligatoriske bemærkninger om brødet. Baguette er virkelig et spørgsmål om liv og død for franskmænd. Vind er til gengæld forholdsvis sjældent på vores kanter, og dens nærvær fortjener derfor også en bemærkning.

Vandførende hjulspor
Jeg parkerer min bil nedenfor den nederste parcel i Loisy-en-Brie. Hjulsporene til toppen af den øverste optræder i deres sidst-på-vinteren-tilstand: Dybe og i bedste fald mudrede, i værste fald vandførende. Jeg foretrækker at gå de 300 meter op, og det er nok til at jeg straks smider min første sweater over en wire.

Vi kan muligvis måle os frem til, at det bør være både koldt og blæsende, men pilen på barometeret for oplevet vejr peger direkte på printemps. I dag er det faktisk forår. Farverne er dybe og klare, blåt og grønt, luften klar. Solstrålerne gennemlyser alt, det er en af de dage, hvor selv jeg kan opleve en vis nødvendighed af at pudse vinduer.

Forårstårer
Jeg beskærer i stedet Pinot Meunier Cordon-style, og det kan jeg godt lide, selvom de knortede grene i længden er hårde at klippe over. Det bliver en god dag i vinen, hvor vi når næsten fire rækker eller 400 gennemførte plantemetre.

Forårets komme kunne godt være en stressfaktor, fordi det er vigtigt at være helt færdig, inden knopperne begynder at vokse. Erfaringen fortæller mig, at der nemt kan gå en måned eller mere fra den første skønne dag, til vinstokkene rent faktisk fysisk viser forårstegnet over dem alle. Les pleurs eller tårerne, dråber, der drypper fra de friske klippeflader, og som viser, at plantesaften atter flyder tyndt og vitalt.

Undervejs blipper telefonen. Alain har for et par timer siden bedt mig købe brød med. Modtageforholdene er ikke de bedste, og sms'er kan være alt fra minutter til dage undervejs. Svigermors bemærkninger var i virkeligheden et indirekte, landligt tjek af, om jeg undervejs havde husket at svinge ind forbi boulevardbageren i Vertus. Nu må hun selv afsted efter en baguette bien cuite. Gennembagt. Som denne dag.

 

En næsten færdig cordon. Jeg mangler blot at tage mig at de grene, der er skudt fra foden. Cordon'en er den vandrette gren, der vokser parallellt med den underste wire. Loisy, den 7. februar 2011.