Firmaet Tange-Gerard er blevet indehaver af en elektrisk beskærersaks i den såkaldte venstre-hånds model. Ergonomien tilhører ikke dette århundrede, men den slår alligevel den manuelle saks.
For to år siden havde Alain smerter i armen formentlig af at beskære. De dukkede så småt op igen for nogle uger siden, og vi besluttede derfor ret hurtigt at bruge en del af årets mulige investering på den elektriske model.
Det hjælper.
Men det er ingen total løsning. Man bærer sit batteri på ryggen, og det skal være stort, hvis man skal have strøm en hel dag. Det er med andre ord tungt, og han kan ikke bruge det i mere end tre-fire timer af gangen.
Armen har det til gengæld bedre.
No comments:
Post a Comment