Økomodellens første indtryk

 

Vallée de la Marne-beskæring i en konventionnel vinmark. Mig bekendt er der ingen økofolk her i øjeblikket. Det kan jo komme. Der kan være andre end os, der leger med tanker.

Vi er omsider kommet i gang med en møderække i økologisk vindrift.

For et par uger siden var Alain afsted til første møde i et interessant område for os, fordi det er vores bagland, Vertus.

Det gav dels nogle nøgletal, dels lidt praktisk viden.

Det tager tre år at lægge om fra konventionnel til økologisk. Økologisk produktion giver godt en tredjedel mindre end konventionnel. Flasker bliver derfor dyrere uden at vinbonden af den grund tjener mere.

I øjeblikket er der cirka to millioner årlige flasker øko-champagne. Ikke meget ud af det totale antal på knapt 320 årlige millioner flasker. Man regner med, at markedet er på 10 millioner. Der er altså plads til flere.

Det er nu ikke fordi vi er på vej til at lægge om i overmorgen. Men vi finder selve driftsformen interessant, og det er højst lærerigt at høre erfarne folk fortælle om, hvordan de f.eks er begyndt at pløje jorden i en gammel vinmark, der aldrig har været pløjet. Det handler, hvor rødderne vokser i forhold til, hvor man kommer med ploven, om man overhovedet kan komme til med ploven. En problemstilling, der forhåbentlig bliver aktuel for os inden alt for mange år.

Men der er andre interessante forhold, viste det sig. F.eks. passer den lave Chablis-beskæring dårligt med økodrift, fandt vi ud af. Den mere erfarne økobonde fortalte således, at han har lagt om til den meget mindre brugte Guyot, der er højere og derfor mindre udsat for svampeproblemer. Interessant nok var erfaringen fra 2010 - massivt svampeår - ingen af den gråskimmel, der ellers var et stort problem mange steder i Champagne, omend ikke primært i Chardonnay-vinstokkene.

Overvejelserne hænger nøje sammen med enkeltmarksidéen, og vi skal grave mange svar frem, før vi får egen vin på tank og bobler i kælder, så det giver mening at koble de to felter.