Mono-cru'en kommer fra en parcel, der befinder sig på bakken her. Forneden byen Vertus ved siden af landsbyen Bergères-les-Vertus, og højdedraget i baggrunden er Côte des Blancs' karakteristiske profil.
Monocru, single plot, enkeltmarkschampagne er et ægte champagne buzz-ord. Forleden smagte vi den første af slagsen fra en af deltagerne i vores lille smagehold.
Det fandt jeg rigtig interessant. Ikke mindst fordi jeg konstant ivrer for, at vi, så snart det er muligt, skal have vores egen enkeltmarkschampagne. Eller egne. Hvorfor nøjes med en, hvis det på nogen måde er muligt at have to? Vi har to parceller, hvoraf den ene med stor sandsynlighed er egnet. Den anden måske også.
En vin, der smager af sin jord
Nå, men en enkeltmarkschampagne er - det fremgår af ordet - en champagne, hvor alle druerne kommer fra samme mark. Champagne har ellers i flere 100 år primært været en vin, blandet af druer fra mange forskellige parceller overalt i regionen. Det sidste får man en mere generel vin ud af, som tiltrækker nogle ganer. Det første giver en vin, der er præget af sit terroir, sådan som også stille vine er det.
Tilbage til dagens vin. Netop degorgeret og uden dosering. Med andre ord et interessant udtryk for præcis denne vin.
Muscadet blev til smør
Vi har fulgt den siden begyndelsen. Dette er en vin fra den virkeligt lovende årgang 2008. Vi smagte den allerede for to år siden, da den var en lille ny vin. Jeg tror, de fleste omkring bordet stadig husker en af de tilstedeværendes meget lidt flatterende kommentar om, at den smagte som en Muscadet. En Loire-vin i den billige ende, og det var bestemt ingen ros. Han brød sig ikke om dens næsten larmende og dermed meget lidt elegante aromatiske fremtoning.
Denne gang var han mere afdæmpet.
Til gengæld udtalte en af de andre smagere, og han er altid yderst afdæmpet, at næse og mund efter hans mening ikke hænger sammen. Denne ny champagne dufter kraftigt af smør - typisk Chardonnay - mere end almindeligt for så ung en vin. Når man tager en slurk, er den omvendt stadig meget frisk i smagen. Både fordi 2008-årgangen indeholder meget syre, og fordi det stadig er en helt ung champagne.
De fleste foretrækker at næse og mund passer sammen, og det er i hvert fald ikke tilfældet her.
En serie glas og en spytteskål til hver, når vi smager stille vine.
Skiffer fremfor sødme
Alligevel er det helt overraskende så forholdsvis indtagende, den er også uden dosering. Det er selvfølgelig ingen pleaser, der er en grund til, at man normalt doserer med sukker i champagne. De færreste ganer er tiltrukket af meget syrlige vine.
Dette er heller ingen en champagne, der er rund i kanterne, den er mineralsk og hyper droit - lige frem uden at se hverken til højre eller venstre. Men kombineret korrekt med lidt af spise, kan jeg godt forstå, at disse champagner er populære blandt visse kunder.
Ønologen Arnaud foreslår - når den tid kommer - et lille drys sukker for at gøre champagnen lidt venligere. En champagne af typen brut nature må indeholde op til tre gram sukker per liter mod brut'ens mindst syv gram per liter. Læs mere om champagne typer.
Jeg ved ikke, hvad jeg synes... det er jo netop ikke meningen af en nature skal ligne en brut. Forhåbentlig får vi en smagsprøve igen om et par år, når denne lille ny er lidt tættere på første salgsdato.
Vores projekt
Selv skal vi først have styr på, hvordan vi kan høste vores små parceller optimalt, hvor vi kan presse disse druer - kooperativets presser er for store - hvillke tanke vi skal bruge, og hvor de skal stå samt hvilken kælder flaskerne kan ligge i. Med andre ord er det ikke sandsynligt, at vi bliver klar i 2011.
I det mindste er projektet nu italesat, og lige præcis dér begynder jo mange gode idéer.
No comments:
Post a Comment