Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
15 February, 2011
Årets første tårer, siger de
Valentinssmagning med vores lille gruppe, der efterhånden kender hinanden godt nok til, at også mere interessant sladder runder panelet.
De to fra Bergeres-les-Vertus fortalte, at de nu har set tårer. Les pleurs, som er første fysisk synligt tegn på, at vinstokken er i vækst.
Jeg kiggede ekstra godt efter om eftermiddagen foran cordonerne i Loisy-en-Brie. Helt ærligt, jeg så ikke skyggen af rindende safter. Alain heller ikke.
Det må vel skyldes terroir og orientering mod verdenshjørnene. Måske et helt lokalt varmt mikroklima i Bergères-les-Vertus eller et ditto koldt i Loisy-en-Brie.
Men lige netop disse minimale forskelle kombineret med forskellige teorier for arbejdet indendør betyder et utrolig varieret udbud af vine selv fra parceller, der ligger ganske nær hinanden.
Med 50 ubeskårede ares - en halv hektar og knapt 4.000 ubeskårede planter - har vi absolut intet behov for at se forårstegn.
Etiketter:
Our vineyards,
Vines (general)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment