Stramme fingre. Varmt foer. Overflade uden stiksår og skidt.
Jeg har en ven, som det danske skattevæsen engang nægtede at trække mere end et sæt arbejdstøj fra om året. Jeg undrede mig dengang over, at de blander sig i slige detaljer. I dag ved jeg, at den funktionær ikke kendte til fysisk arbejde.
Jeg klipper hul i mine handsker. I mine bukser. En gren svirper en kontaktlinse ud. Jeg ved s'gu ikke, hvordan det sker. Men det sker i stadigt nye variationer hvert år.
I det mindste brænder jeg ikke hul i mit tøj som Alain, der ødelægger mindst et sæt overtrækstøj og støvler hver sæson. Det er nemlig ham, der fodrer tromledyret. Blandt hans nyindkøbte beklædningpobjekter er chapkaen og de kunstige knæskaller. Det skal spændende at se, om han også får futtet det af. Det håber jeg ikke.
2 comments:
Han fik faktisk slet ikke lov til at trække noget arbejdstøj fra. Funktionærdamen mente nemlig, at han ville gå til fest i sit Kansas-arbejdstøj fyld med oliepletter... At tænke sig... :-)
Der kan man bare se. Historien var endnu værre, end jeg huskede den.
Post a Comment