20 March, 2010

Printemps

 
Posted by Picasa
I Frankrig begynder foråret officielt med forårsjævndøgn. Printemps står der i min kalender ud for den 20. marts. Så nu er den med andre ord god nok.

Denne lille frøken har været fremme med sin rødprikkede kjole i nogen tid. Det er imidlertid første gang i år, at jeg også er stødt ind i et par ganske velvoksne brumbasser af barndommens sommerferier-modellen. Hvad har jeg egentlig foretaget mig i alle de år, hvor jeg ikke har hørt, duftet og mærket den slags?

3 comments:

Annette said...

Det er utroligt, at 65 gram glas pr. flaske på sigt kan spare alene jeres region for 8.000 tons CO2 om året. Hvor er det positivt.

Skønt at læse, at foråret nu er nået til Champagne, også her havde vi vidunderligt vejr et par dage i sidste uge, det må meget gerne fortsætte. Jeg har i år savnet foråret utroligt meget og så skulle jeg endda skamme mig, for i forhold til DK, har vi ikke rigtig haft noget at klage over, men alligevel. Det er som om alt er anderledes i år og man bliver gladere og får mere energi, når varmen driver ind over landet.
En rigtig god arbejdslyst til dig.

Lavendel said...

Sådan et yndigt foto!
Her så jeg mariehøner for kort tid siden, da sneen knap var forsvundet, lå de under visne blad, og da solen bare skinnede lidt, kom der liv i de små damer....eller herrer.

Sol said...

@Annette:

Foråret er altid velkomment, og jeg værdsætter det også endnu mere efter en kold og hvid vinter.

Jeg synes også, at jeg bemærker det mere, jo ældre jeg bliver. Eller også er det fordi jeg er mere ude nu, end da jeg primært arbejdede indendøre.

De 65 gram sparet glas må være et passende udtryk for, at mange bække små også nytter i længden.

@Lavendel: Mariehøns og -hans er vist en af de første forårsbebudede fra insekternes verden. Når man ser dem, tør man godt tro på, at varmere tider er på vej. Endda selvom de kommer tidligt og altså mens det endnu er koldt.

Rigtig god forårsdag,
Solveig