Nye klokker til unge vin

 

 

Nye klokker skal beskytte de to år gamle vinstokke mod blandt andet kaniner og dårligt vejr.

Vi kæmper stadig med at binde grene op. Regnvejr afløser influenza, der afløser regnvejr.

Sidste weekend rakte kræfterne kun lige til en køretur til Vertus for at købe flere plasticklokker til at sætte uden om de 400 små vinstokke, vi plantede for snart to år siden. De er stadig ikke i produktion.

Filosofien er at lade planterne vokse sig stærke, før de skal yde. Ligesom alle andre små. Først efter den tredje beskæring må vi lade dem vokse op i fuld størrelse, med maksimalt antal knopper: 18 styks, fordi vi på den nederste mark beskærer efter Vallée de la Marne-systemet, der består af en kort spore med tre knopper, en ung og lang med ni knopper og en forlængelse af den ældste gren med seks knopper. Til næste års vinhøst skulle de være klar til at give druer.

De oprindelige klokker, som vi anbragte for to år siden, har stort set bevist deres nedbrydelighed. Der er ikke længere mange rester tilbage af dem.

Meunier-planterne trives i øvrigt fint. Guderne skal vide, de må få vand nok.

 

 

Clement hjælper Alain med transporten af klokkerne. Han synes normalt, det er hyggeligt at være med i vinen, hvis der er opgaver han rent faktsik kan bidrage med.