Champagne drømmer stadig søde UNESCO-drømme. Industrien i form af den overordnede organisation CIVC arbejder på at blive optaget på listen over verdens kulturarv, hvor flere andre vinområder i verden allerede optræder.
Det dossier, der skal kvalificere området, har været under udarbejdelse de sidste par år. Undertegnede søgte såmænd om at blive praktikant på det, selvom jeg hverken er geograf eller historiker, og på daværende tidspunkt endvidere var højgravid samt talte mangelfuldt fransk.
Nu er der også brug for andre end specialister. Baglandet er under mobilisering, borgmestre er inviteret med på møder overalt i området, en hjemmeside er under opsejling med skønne billeder som det sig hør og bør.
En af medstifterne af foreningen Paysages du Champagne er Champagnes hovedstad, Épernay, der gerne ser sin unikke Avenue de Champagne anerkendt. Avenuens særkende er striber af imponerende bygninger, en blanding af beboelse og industrielle komplekser, hvor champagneindustrien voksede sig stor og stærk op igennem det 19. århundredes økonomiske konsolidering. Champagne har godt nok ikke chateau dit og dat som i Bordelais. Men Épernays store champagnegade er et absolut værdigt modstykke.
Jeg må vel i gang med at forfatte en ny ansøgning. Området er rigt som få. Måske kan det lære de indfødte bedre at værdsætte den fantastiske arv, de bor midt i og for nogens vedkommende endda selv forarbejder.
No comments:
Post a Comment