Søndagen har været bidende kold. Fint solskin, og strålerne varmer.
Vi begyndte i morges med den smukkeste rimfrost og en vind fra sydøst, der var alt andet end mild.
Bunden er jorden selvfølgelig ikke. Dertil har frosten i de koldeste nattetimer hverken været streng eller langvarig nok. Men vi har da haft noget der ligner vinter den seneste uge. Og en enkelt syndflod kombineret med koldt vejr fredag, der har også har sat sine spor i vingården.
Den koldeste dag
Vi har nu passeret Kyndelmisse - den 2. februar - Chandeleur hedder det på fransk. Det betyder noget i retning af lysmesse, og det er traditionnelt vinterens koldeste dag.
Lyset er værd at fejre nu. Vi mærker tydeligt, hvordan det er kommet tilbage. Vi kan nemt arbejde ude til klokken er knapt 18. For mig, der er mest vant til danske forhold - stadig efter fem franske vintre i rap - forsvinder lyset i virkeligheden aldrig for alvor, når jeg er her, hvor der altid er mindst halvanden times ekstra dagslys.
Hvad kulden angår, er dette de koldeste forhold, jeg endnu har prøvet. Jeg tog slet ikke handskerne af for at fotografere, før vi var færdige med at beskære. Godt klar over, at hvis fingrene først var gennemkolde ville de ikke blive varme igen under disse udendørs forhold.
Vi er igennem to tredjedele af arbejdet. Sigter efter at blive færdige med udgangen af februar, hvilket burde kunne lade sig gøre selv med det nuværende ikke alt for hurtige tempo.
"Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strænges;
Atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Frosten tvinger!
Kom med dine Taaggevinger!
Kom og løs den bundne Jord!"
Steen Steensen Blicher
No comments:
Post a Comment