Tågedage

 

 

 

Varm luft og kold kæmper voldsomt om herredømmet. Tågen svøber sig om landskabet om morgenen og til langt op ad formiddagen. Først tæt på middag har solen - måske - brændt sig igennem de luftige lag. Sidst på eftermiddagen vender den tilbage. Kommer luskende, og efterlader landet som et drømmesyn.

Da jeg i dag kom ned af Côten, den stejle og vingårdsbeklædte skrænt ovenfor Vertus, lå byen pakket stort set helt ind i hvide dyner. Og Mont Aimé, det gamle borgsted, udenfor Vertus lignede en dramatisk ø i et aftensrødens skyhav.

Det hvide lag er tåge. Den udvikler sig, når nattens frostgrader møder solens stadigt stærkere stråler. I dag så meget, at jeg var nødt til at tage et af mine mange lag tøj af. Var ellers ikke meget for det, frossenpind som jeg er, men risikoen for at blive afkølet indefra pga. sved var for en gangs skyld størst.

I vingården arbejdede jeg i dag med et lag tøj mindre end sidste weekend.