27 April, 2013

Trådene er nede

 
Posted by Picasa
Vi har lagt trådene ned. Det vil sige løftet wirer af deres krog, og det er sådan set et godt tegn.

Vi vil gerne undgå at forstyrre vinstokkene i deres vækst, og når wirerne ligger på jorden, betyder det for eksempel at vi regner med at se knopper blive til blade og blive til grene. Og det er ikke så dumt på grænsen til den 1. maj.

Der er ikke nogen smart måde at gøre jobbet på. Vi vandrer og løfter, og løfter og vandrer, og den efterfølgende aften er alle sikret total ro

Trådene kommer først op at hænge, når grenene har vokset sig betragteligt lange. I år, hvor alt foreløbig er sent, er et godt gæt juni. Med mindre noget andet sker. Sådan som det tit ender med at gå på en anden måde, end vi først havde troet.


No comments: