Et stort skridt frem mod en grønnere vingård er at stoppe brug af ukrudtsmidler. At lade græsset gro eller måske ligefrem ukrudtet.
Når det er muligt, fordi ukrudtet kæmper med vinen om hvem der skal nyde godt af jordens mineraler. Vi må ofte enten acceptere færre druer, eller også må vi finde andre måder at slippe af med ukrudtet.
Tid at pløje
At pløje for eksempel. De store arbejdsheste var i gang ved Verzenay forleden, et syn for guder, der imidlertid kræver godt med hestekræfter: selv en arbejdshest kan ikke pløje dagen lang.
Også de mekaniserede HK'er er trukket af stalden. Adskillige kolleger pløjer for tiden, og Alain har også været afsted i visse af vores parceller. Næste gang bliver dog først, når faren for forårsfrost er slut midt i maj.
Vi har til gengæld ikke udstyr til også at pløje mellem planterne som på billedet foroven, hvor vinbonden har valgt græs imellem sine vinrækker. Det forhindrer en god del ukrudt og modvirker desuden også erosion, der godt kan være et problem på visse af skråningerne i blandt andet Montagne de Reims.
Vinploven roder i jorden på begge side af en vinrække. Loisy-en-Brie, den 16. september 2011.
I nogle af vores vinmarker vil vi derfor på et tidspunkt sprøjte mod ukrudt. Vi har dog et ret pragmatisk forhold til det. I den øvre parcel i Loisy-en-Brie har vi for eksempel helt lave vækster, som ikke kæmper med vinen, og desuden holder på jordlaget. I midten har vi sået græs, og det skal slåes på et tidspunkt. Men en grøn fryd for øjet, det er det, og endda på flere måder.
No comments:
Post a Comment