06 March, 2012

Nummer tre nogensinde

 
Posted by Picasa
Så er 2011 gjort op i Champagne.

Året blev det tredjebedste nogensinde med godt 323 millioner flasker champagne. Rekorden i 2007 var på 339 millioner. Ikke så godt som ventet sidst på året, fordi det franske hjemmemarked gik tilbage med 1,9 procent. Denne juletid bød på få supermarkeds-superbillige-salgskampagner, hvilket ellers blev lidt af en regel i de seneste år.

I stedet har fjerne markeder som Rusland, Kina, Indien, Brasilien, Hong Kong og USA klaret sig godt. De skandinaviske lande er meget små i sammenligning med de store markeder. Danmark ligger normalt omkring eller under en million flasker om året, og Sverige snarere på det dobbelte. Norge er mindst. Jeg har dog endnu ikke set nye tal fra 2011.

For vores eget vedkommende blev 2011 vores foreløbigt salgsmæssige rekordår. Vi har haft teknisk udsolgt på hver anden hylde siden nytår, og glæder os meget til vi kan begynde at sælge af den næste kvote sidst i maj. Det er primært udtryk for et meget lille lager, hvis størrelse vi de sidste tre år har brugt mange kræfter på at matche med vores kunder. Størrelsen og antallet af begge dele skal helst passe sammen.

Når vi tager fat på årets portion flasker, kan vi glæde os over lidt flere styks end sidste år. Retningen er derfor rigtig.




No comments: