Veninder og bekendte beretter om store udendørspotter, hvis beboere ikke ser ud til at have overlevet vinteren. Om dem med et liv i skyggen - i hvert fald om vinteren - der har måttet undvære dagens sol, og til sidst har også har måttet lade livet. Tilsyneladende i hvert fald, for man kan jo blive overrasket.
Brune grene, sorte grene
Da vi i efteråret plantede Pinot Meunier i parcellen Les Crochettes, begravede vi dem under en del skovlfulde jord for at beskytte dem mod eventuel frost. Vi ved endnu ikke, hvordan de har klaret sig.
Rundt omkring i parcellen Vieilles Grandmères har vi kunnet se frostens mørke resultat. Knastørre grene, der burde være bøjelige i stedet for at knække, og brune i stedet for sorte. Forskellen er tydelig: Den tykke, sunde gren har tilsyneladende ikke lidt overlast, mens den tynde skrælling har frosset. Egentlig ganske lig mennesker, ikke?
No comments:
Post a Comment