Stress til os eller til vinen

 

Vinteren er slut. Frygten for frost begynder først for alvor, når vinknopperne folder sig ud, og fortsætter til midt i maj. Et af de kneb vi bruger er at beskære de mest udsatte planter og parceller sidst. Hvor meget nytter det så?

Her er et par rigtig interessante tal, der dukkede op forleden i et af vores vigneron-blade.

I en ensartet parcel beskåret i slut-november frøs 80 procent.

I en ensartet parcel beskåret i midt-januar frøst 20 procent.

November kan give stress
Noget af en forskel, og det forklarer den CIVC-tekniker, der har tallene, med at vinstokken får stress af tidlig beskæring på et tidspunkt, hvor den stadig er i gang med at forberede sig på vinterens kulde.

I januar er planten helt i dvale, og derfor uimodtagelig for ydre påvirkninger. Først under minus 15 grader Celsius begynder den at fryse så meget, at det kan skade den.

Hvorfor vi så ikke bare beskærer det hele sent? Jamen, fordi så får vi selv stress. Arbejdet tager lang tid, og vi skal være færdige med denne opgave og desuden den efterfølgende opbinding for at undgå at ødelægge knopper, når de vokser.

Et par andre detaljer:

Cordon-beskårede vinstokke fryser lettere end Guyot-beskårede.

Pinot Noir fryser før Chardonnay og Pinot Meunier.

Vi plejer ellers altid at tænke Chardonnay som mest udsat, fordi den oftest udvikler sig først.

Selv beskærer vi unge planter meget sent for at beskytte dem bedre. Sådan set har vi endnu ikke rørt dem. Vi vil beskære dem, samtidig med at vi passerer dem under den opbinding, der begyndte i denne uge.