Verdenshistorie på tungen

Forleden lørdag prøvede jeg intet mindre end et glas af verdenshistorien.

Det var champagne, lavet på vin fra den berømte vinhøst i 1914.

1914-vinen har befundet sig på fad hos en vinbonde, der er en af venindens mands kunder, og der er den siden også blevet til en champagne, der først for nyligt blev degorgeret.

Hvordan var vinen?
Tydeligvis en gammel champagne med en helt utrolig intens vinositet. En kraftig smag, der altid bringer mine smagsløg over i retning af portvin eller anden form for hedvin af den rigtig gode slags. Det nabolag befinder de sig godt i.

Jeg har tidligere smagt champagner af samme type, men aldrig af denne kraft. Hvor hedvinspræget tidligere har ytret sig som et anstrøg eller en anelse, var denne vins vinositet snarere som en eksplosion eller massiv koncentration af gammel udsøgt vin. Et spørgsmål om alder, vil jeg tro, idet 1914 er pænt meget ældre end 1959, som til nu har været mit ældste glas.

1914-champagnen havde også en sødme som hedvine. Det er muligt, at den har været doseret kraftigere, end vi bruger det i dag.

I øvrigt var champagnen stadig frisk, omend mindre boblende end sædvanligvis. Ingen - heller ikke de tilstedeværende ansatte i et kendt champagnehus - havde noget godt gæt på vinens identitet.

Ukendt terroir
Den er heller ikke noget særligt. I hvert fald ikke hvis man går efter et kendt navn eller ditto terroir. Til gengæld et rigtig kendt år, og et herligt eksempel på, at mere ydmyge - eller ukendte - dele af Champagnes jorder kan levere super kvalitet til den, der sørger for at bruge den godt.

Jeg havde for eksempel aldrig troet, at jeg skulle høre den herre, der veloplagt skænkede i vores glas, bruge en total ukendt vin som eksemplet på, at små og ukendte kan levere en kvalitet, der matcher de største champagnehuse med de mest kendte vinmagere. Det lover godt for fremtiden.

Kompliceret vinhøst
Vinhøsten i 1914 var en yderst kompliceret affære, fordi Den Første Verdenskrig var i gang blandt andet ved Reims. Nogle vinbønder og/eller champagnehuse valgte at plukke deres druer meget tidligt og andre var nødt til at vente meget længe, hvilket gav meget syrlige vine og vine, lavet af druer, der var plukket for sent. For eksempel husets Pommerys, der med granater fløjtende mellem ørerne fra skyttegrave i vinmarken Clos Pommery bag hovedbygningerne høstede, hvad de kunne, den 20 oktober 1914.

Jeg gætter på, at vores 1914-vin blev lavet på tidligt plukkede druer. Det har givet en vin med meget syre, hvilket har bevaret vinen frisk gennem så mange år. Blot har de færreste gemt vin så længe fra en vinhøst, der på grund af krigen kun blev halvt så stor som den burde have været.

Der findes en flok ganske gribende beretninger fra Den Første Verdenskrigs forløb i Champagne. Læs en oversigt (på fransk) eller prøv bogen "How the world's most glamouros wine triumphed over war and hard times" af Don og Petie Kladstrup. Det er godt nok en meget lang titel, men bogen er ikke spor lang i spyttet. Det er en virkelig underholdende historie om champagne og Champagne (på amerikansk).