Godt nok har vi beskåret intenst i en uge, men min svigermor er altså også fyldt 80 år, og til festen om en måneds tid har vi alle haft næserne i gamle støvede skuffer med gamle, glemte fotografier.
Her sidder hun - altid i midten - ikke engang tyve år gammel og sammen med sine venner det år, de sammen høstede postens vinmarker ved Vertus. Senere kom hun til at høste sine egne, og nu er det vores tur, og vi holder pause på nogenlunde samme måde som folkene her. Bemærk dog fyren med flasken. I dag - tres år senere - er der sjældent længere folk, der har lyst til landdvin hverken morgen eller eftermiddag. Det var helt normalt indtil for få år siden
No comments:
Post a Comment