Fattigmandsvinstok

 

 

I Crochettes-parcellen vokser vores ældste vinstokke. De er plantet fra begyndelsen af 1960'erne af Alains far og bedstefar, og de er stadig i god form.

Vi ser f.eks. ikke meget af den Esca-syge, vi har en del af i Vielles-grandmère-parcellerne i Loisy-en-Brie. Men planter kan jo bukke under af mange andre grunde - kulde, varme, kaniner - og huller har der været næsten fra begyndelsen.

Ellers ville vi ikke i dag støde ind i følgende fænomen.

Genplantning rapido
En vinstoks normalt vandrette del - den såkaldte cordon - sætter efter et første vandret stykke langs wiren kursen direkte ned i jorden. Det er, hvad det er.

Et stykke længere henne ad rækken vokser den næste plante op, og den er direkte forbundet med moderplanten.

Når man på den måde stikker et skud fra en vinstok ned i jorden, vil også skuddet skyde som en selvstændig plante. Med årene vil det sætte rødder, og man kan principielt kappe forbindelsen til moderplanten, hvilket aldrig er gjort. Alain tør heller ikke.

Først Alains bedstefar og senere hans mor har stoppet huller i rækken på denne måde, hvorved man altså kan formere vinplanter ganske gratis. Men ikke uden risici.

Franske rødder
Klon-planten er jo nemlig en Chardonnay på Chardonnay-rødder. Moderplanten er derimod en Chardonnay, der er klonet på rødder af en amerikansk vin. Sådan som det har været praksis siden den ødelæggende Phylloxera-lus i slutningen af 1800-tallet.

Denne vinlus er et lille dyr, der ødelægger vinplantens rødder. Løsningen var at pode de franske vinsorter på rødder af amerikansk vin, der ikke bliver angrebet af lusen.

Når man imidlertid kloner på fattigmandsmåden, mister man beskyttelsen, fordi man lader et af de franske skud sætte rødder. Klonen i Crochettes er derfor ikke beskyttet. Meeen, den vokser altså alligevel.

Vi har cirka et eksemplar per række. I bedste velgående.