Vi nærmer os slutningen af den første parcel. Jeg regner og regner, og det er gået op for mig, at den totale længde overskrider seks kilometer. Så bliver jeg lidt mismodig, regner videre på den næste parcel, og humøret stiger atter lidt, når det går op for mig, at den i hvert fald højst er på i alt fire kilometer. Og så har jeg endda ikke regnet alle stubbene fra. Der hvor Escaen har gjort indhug, som vi ikke er ret glade for. Skidtet smitter. Nu kunne jeg imidlertid godt snart tænke mig ikke at køre i vinen hver morgen for at returnere hver aften med lange arme, og så tæller selv de allermindste marginaler.
Til dem, der ikke gider læse mere om beskæring, stødte jeg lige på denne storyteller... eller hvad det nu er for noget... jeg synes umiddelbart, det så dumt ud, men jeg kunne ikke lade være med at blive hængende. Nåede endda helt ned i en serie Limericks af blogforfatteren og hans kommentender. Et eller andet må det ku'.
Selv skal vi ikke læse. Bare beskære.
No comments:
Post a Comment