Hvidpudret kyndelmisse plus en

 

Loisy-en-Bries vinmarker med sne den 3. februar 2009.

Kyndelmisse er den anden februar, og den da, hvor vinteren træffer sit valg. Ifølge traditionen i hvert fald. Den kan bliver hårdere - "strenges" - eller slippe grebet.

Tirsdag morgen - den tredje februar og altså kyndelmisse plus en - beskar vi i snevejr det meste af dagen. Tanken om at skulle afsted var dog værre end rent faktisk at være der. Sådan som det ofte er om vinteren, der i Champagne byder på overraskende mange gode udendørs dage, og langt flere end man tror, når man i stedet tilbringer tiden ved et skrivebord.

 

Vindruer uden for sæsonen, indtørrede men med deres egen poetiske æstetik.

Skal man alligevel tage et lille varsel af kyndelmissen - chandeleur på fransk, og den dag, man spiser pandekager - så begyndte den med sne og gik over i slud, sjap og snask af den type, vi helst ikke vil have for mange af. Det er svært at arbejde i sådan et vejr. Man bliver hurtigt gennemvåd, dernæst gennemkold, og gangene mellem vinplanterne et stort ælte af mudder.

Vejret har også bedret sig siden. Nu ligger sneen kun tilbage på de koldeste steder. Der hvor solen ikke rigtig når ind på denne tid af året. For eksempel på vej op i den store skov bag vores hus, hvor min datter glædestrålende fandt det, hun med personlig sproglig kreativitet kalder ma neige. Neige betyder sne på fransk, og manège betyder karrusel

 

Alain bruger nu en elektrisk saks og har dertil indkøbt beskyttelseshandske. Han har dog stadig ikke fundet en, der passer ham godt nok til, at vi har investeret.