Alain har været afsted i vinen igen i dag for at fjerne overflødige skud. Fire rækker blev det til, inden regn satte en stopper for yderligere anstrengelser. Der skal virkelig stor nød til, før han arbejder i regnvejr. Læs mere om afstilkning.
Vejret er skiftet til noget mere almindeligt for begyndelsen af maj. Pæne temperaturer omkring de 15 grader, men med flere skyer, mere vind, mere regn. Allerede fra næste uge kan det varme vejr dog vende tilbage igen.
Vi regner med at blive færdig med at afstilke i den øvre parcel samt forhåbentlig nå en ordentlig bid af den nederste i løbet af den kommende weekend.
Den sidste udestående i øjeblikket er at sprøjte for ukrudt. Det skyder lystigt, men alligevel ikke i samme tempo som vinen, der derfor har første prioritet.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment