07 September, 2006

Vinhøst om 10 dage


Vin ved Villers-Marmery med høststart fra den 16.

Vores del af festen begynder på lørdag otte dage.

De tidligste kommuner kunne begynde at høste druer i dag. Vertus, hvor vores kooperativ holder til, kan begynde fra den 13., Loisy-en-Brie og Soulières, hvor vi har parceller fra den 16., og her i Verzy, hvor vi bor fra den 18. Så vidt så godt, datoerne er offentliggjort i dagens udgave af l'Union.

På aftenens møde i kooperativet i Vertus gennemgik præsidenten så ønskerne for, hvor mange kilo druer man må aflevere og på hvilke tidspunkter. Sidste år kom druerne ind i større mængder end der var pressekapacitet til.

I år har "La Vigneronne" installeret to nye presse og desuden automatiseret påfyldning. Således skulle det ikke længere være nødvendigt at bruge rå muskelkraft til at tømme de 8.000 kilo druer ned, som hver presse kan klare.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: