Forleden vendte Alain tilbage fra markerne med to meget særlige sten.
De er sorte, og ser ud, som om de er lavet af glas. De har en slags ringe i form af koncentriske cirker lidt i stil med træstammers årsringe, og så er de skarpe som netop en ituslået flaske.
Meget interessant.
Dem har vi gået og kigget lidt på, og fundet ud af, at det er obsidian, som blandt andet indeholder kvarts, som man også kan bruge til at fremstille glas. Ungerne kender i øvrigt godt obsidian fra netspillet Minecraft, hvor man vist laver sig obsidian med vand og lava.
Det er en halvædelsten, så vidt jeg ved, og her er der vel et halvt kilo af slagsen i den største af stenene.
Vulkansk fortid
Obsidian er af vulkansk oprindelse, og der er ikke lige nogle vulkaner på vores kanter, men det har der selvfølgelig været i en helt usædvanlig fjern fortid, der også har vendt op og ned på kridtet, hvilket vi nyder godt af i netop Champagne.
Den anden mulighed er at obsidianstykkerne er kommet med de læs jord, vi af og til spreder ned gennem traktorrækkerne for at undgå niveauforskelle, hvor traktorens vægt trykker.
Dén jord kommer ikke fra parcellerne, men den er formentlig lokal.
Middel mod negativitet
Ren og skær interesse med hensyn til de nye sten i en god samling har ført mig lidt rundt omkring.
Derfor ved jeg nu, at obsidian var et værdifuldt materiale i forhistorisk tid til at forarbejde pilespidser, knive og lignende af (Læs mere her).
Jeg har set fantastiske billeder af en klippevæg af obsidian og en ditto stivnet lavastrøm her.
Og endelig beskytter obsidian mod negative energier, læser jeg her. Den slags kan jeg ikke få for meget af, så nu spejder vi ekstra ivrigt efter noget mere.
Og jeg bliver da i øvrigt helt varm om hjertet ved tanken om, at Alain nu både bemærker interessante sten og slæber dem med hjem.
No comments:
Post a Comment