12 April, 2014

VM i bobler i Reims

Verdensmesterskaberne i mousserende vin er på vej i Reims.

Endelig.

Det har altid undret mig, hvorfor der ikke har været storhed omkring champagnen i netop Champagne. Store fælles smagninger, konkurrencer eller hvad med et stort fælles hus at præsentere champagnerne med dens flotte historie. Hvert mærke for sig, stort som småt, og det må man også gerne. Man kan bare sætte andre former for skibe i søen sammen.

Nu sker det. Endelig.

Vi kender den ene bagmand. Det er såmænd vores lærer fra de første års smagskredse, der er initiativtager, Franck Wolfert, og det borger solidt.

Kolde vine
Arrangementet hedder Mondial de Reims Cool and Cold climates. Det består af to internationale konkurrencer for mousserende vine fra kølige områder med flaskegæring. Lige nu kan man registrere sig som smager og med smagsprøver.

Med solid fransk præcision er der en hel skarp definition - med matematisk formel og det hele - så man kan teste sit klimas koldhed.

Træningsdag
Dommerne må stille med erfaring, men den uerfarne kan faktisk også betale sig til at deltage på den indledende træningsdag den 15. maj med introduktion til regionen og så det, vi alle elsker:

"The training day is focused on tasting the different types of sparkling wines produced worldwide, with secondary fermentation in the bottle.Particular emphasis is placed on the foam and effervescence (in the glass and in the mouth), and carbon dioxide due to its contribution to the whole of our perceptions: visually, olfactory, gustatory, tactile and trigeminal."

Hva'be'har'? Det er da interessant, skulle jeg mene.

Læs selv videre på arrangements hjemmeside.

Træningen foregår den 15. maj, og selve konkurrencen dagen derpå. Alle mand på dæk.

No comments: