Eller parcellaires er mere korrekt, fordi denne vin indeholder en hel masse Chardonnay-klaser fra Loisy-en-Brie og meget færre af samme slags fra Soulières, men altså alt i alt er alle tre parceller repræsenteret i tanken. En symbolik, som jeg finder fin.
Efterhånden er der kommet en rigtig, omend stadig stille vin ud af anstrengelserne: Presning, vinificering og nedkøling (passage au froid, og hvad har vi så i glasset?
Smagt
Jo, ved den første smagning havde denne unge vin meget grøn frugt på næsen. Vinen forekom federe, end Vertus-vinen er. Den trak gardiner ned ad glassets side, og den fedme hænger formentlig sammen med, at druerne i Loisy-parcellen var meget modne.
Dens syre var umiddelbart moderat, selvom den har mere end en Chardonnay-vin, der er malolaktisk gæret. Det er denne her ikke. Også i ganen var der godt med grøn frugt. Citron.Tamarind. Den havde en god længde og endte friskt og syrligt.
Umiddelbart en glimrende begyndelse for en champagne.
Gensmagt
Smageholdet er jo Vertus-folk om en hals - udover os og enkelt kollega fra Oger - og de bryder sig faktisk overhovedet ikke om andet end smagen af Vertus, har jeg indtrykket af.
Derfor måtte vi selvfølgelig - som ventet - høre for vores terroir, der forbryder sig mod den hellige, almindelige og eneste gode smag. "Forstår du," sagde en af dem til sin lærling, "der er jo forskel på premier cru og så de andre."
Tjah... det siger de jo.
Ikke desto mindre klarede vores parcel-vin sig fint igennem den 2. smagning. Der var ingen onde sammenligninger med Muscadet, og hvad man ellers har hørt af ubehagelige giftpile gennem årene. Faktisk slet ikke andet end rigtig okay.
Stadig grøn. Ja, den er jo endnu ikke på flaske, så det går vel. Dertil godt afsæt, god syre, god fylde uden svinkeærinder i mange retninger og en god længde til slut.
Vores plan er 3.000 flasker med to forskellige doseringer. Sådan, mester. Nu venter vi på tirage.
No comments:
Post a Comment