Vinhøst i maskinens tegn

Årets vinhøst står i maskinens tegn.

Jeg troede jo egentlig at firmaets nye bil skulle i brug til vinhøst. Det skal den også. Den skal nemlig fragte vores to chenillards frem og tilbage. Den gamle der gik i stykker sidste år og siden blev ordnet igen af den fingersnilde pensionerede mekanikernabo, og den nye erstatning.

To kålfætre betyder at vi kan organisere anderledes. Vi får brug for endnu en løfter der kan køre chenillarden. Til gengæld bliver der færre tunge løft.

slut med smøger
Alain har også lejet en minibus til transport af folk, så det herefterdags ikke længere er nødvendigt at bruge bagagerummet på camionetterne.

Det bliver høstfolkene rimelig trætte af, kan jeg godt afsløre på forhånd. De fleste hygger sig med deres kollektive smøger på gulvet mellem kølebokse, ekstra regntøj og meget mere. Hermed slut.

Palleløfter
Endelig får vi et apparat til lejs som skal bruges til at løfte druepallerne op i vognen. Hidtil har drengene løftet kasserne ind manuelt, hidtil har de fleste rygge klaret mosten, og alle sejl skulle være sat til for at det kan fortsætte.

I de gode gamle dage løftede en rigtig champenois druekasser i pileflet - tungere end nutidens plastic - med 100 kilo druer. I dag skal man vist i russisk statscirkus for at se den slags. Her bider ikke engang kooperativets stærke mænd i den slags skeer længere.

Initiativet må kunne måles på et vist antal rygge på sigt. Det fortæller også sin egen historie om den mandlige fysiks retur. Endda selvom både Alain og David og normalt også de andre porteurs (bærere) er muskuløse og vant til at bruge deres krop til andet end at spise.