Sommer i Champagne: Merkel og Hollande i Reims

 

Angela og Francois kommer til Rådhuset i Reims.

Anledningen er 50-året for det fransk-tyske venskab. Danskere har nok hørt om det - måske også gyst en smule - i forbindelse med deres ofte tætte samarbejde i EU. Men hvem har hørt om, hvor almindeligt det er for college-børn - alderen 11-14 - at have en korrespondent i Tyskland, hvis familie man besøger og også får besøg af i en uge. Jeg har ikke hørt om et venskabsprojekt i Danmark af tilsvarende størrelse.

Dette handler om at knytte personlige bånd og ikke blot at besøge et andet land. Det er muligvis kunstigt, fordi det er iværksat fra oven. De bånd det bliver til mellem familier er til gengæld reelle nok. Jeg ved jo selv hvor mange af vennerne der kører til Nigoland, til Disneyland og endnu andre lande med deres børnegæster weekend efter weekend gennem foråret. Det er reelt nok og på det helt praktisk plan fremfor i den politiske teori.

Traktat i Reims
Den slags idéer begyndte altså for 50 år siden, da Konrad Adenauer og Charles de Gaulle den 8. juli 1962 underskrev en venskabstraktat mellem Tyskland og Frankrig, og det foregik i Reims. En ødelagt og siden genopbygget by, der om noget var symbol for Den Første Verdenskrig. Der er endda dem, der mener at den lokale mentalitet fik et så seriøst skud for boven ved samme lejlighed at det endnu aldrig er forvundet.

Om Reims' socialistiske borgmester også mener det, ved jeg ikke. Men som hun forleden sagde til den lokale avis, vil hun gerne have at borgerne i Reims skal være stolte af deres by. Netop én af Achilles-hælene efter krigens ødelæggelser, mener nogle.

Bach fulgt af rådhus
Et stærkt symbolsk besøg er det i hvert fald, og gæt engang hvem der står ved Katedralen før klokken 11, når de to ledere ankommer for at høre Johan Sebastian Bachs Johannes-passion opført inde i Katedralen.

 

Bagefter spadserer de to ledere til Reims' rådhus for at spise frokost med la Maire, Adeline Hazan. Også her skulle der være mulighed for at se dem, hvis man ellers kan kæmpe sig til en plads.

Det var der ingen problemer med dengang jeg og en flok tidligere kolleger fra det syd- og sønderjyske mediebillede spadserede samme vej for nogle år siden. Derfor: Tak Knud for billederne.

Mon ikke også de to ledere bliver budt på champagne i en af rådhusets forgyldte sale. De findes i flere størrelser, og champagnen findes nok også i forskellige udgaver. Da de jyske journalister og jeg besøgte rådhuset i Reims kom der Louis Roederer i glassen. Det var der vist ingen, der havde noget imod.