02 July, 2012

Græs og andet bundgrønt

 
Posted by Picasa
Så grøn så det næsten skærer i øjnene.

Sådan fremstår vores øvre Pinot parcel i Loisy-en-Brie.

Vi har igen sået græs, og denne gang har det virket. I hvert fald nogle steder.

Andre steder har bunddække i form af lavt ukrudt. Det kæmper tilsyneladende ikke med vinen om ret til jordens næringsstoffer. Ikke i generende grad i hvert fald.

Så vi er glade for det.

Græs i konkurrence
Endnu mere, da naboerne beretter om deres dårlige erfaringer med græs. I en af deres parceller - en anden lokalitet - har vinstokkene det dårligt. Ifølge madame er de faktisk ved at krepere, og hun eller sønnerne mener altså, at det er græsset der tager det hele.

Det lyder lidt mærkeligt, da champagnemyndighederne kræver mindst en tredjedel af vinrækkerne tilsået med for eksempel græs. Det begrænser nødvendigheden af sprøjtemidler. Nok så vigtigt modvirker det også erosion, hvilket vi forhåbentlig også vil nyde godt af.

 
Posted by Picasa
Ikke desto mindre har naboerne altså problemer som de ikke havde før de såede græs. Endnu et eksempel på de fine balancer, som man nemt forrykker ved selv tilsyneladende selv ganske lette ændringer.

Ny smag og erfaringer
Græsset ændrer i øvrigt også smagen af ens champagne. Hvilket kan være godt eller skidt, men under alle omstændigheder er et forhold man er nødt til at forholde sig til i forhold til kunder, der normalt godt kan lide champagnen som den er.

Vi udveksler flere og flere erfaringer med naboerne, og denne græshistorie er blot endnu et interessant eksempel. Det er fint at høre andres erfaringer. Måske kan vi bruge det, måske kan vi ikke.

Vi har foreløbig en parcel helt dækket af bundgrønt.

2 comments:

J. Have said...

Græsset ser dejligt grønt og frodigt ud. Jeg havde faktisk iingen anelse om, at det kunne ændre på smagen af vinen. Spændende oplysning.

Sol said...

Det glæder mig,

Hilsener Solveig