12 July, 2012

Druekilo udsat

 
Posted by Picasa
Den kommission der fastsætter årets druekvote har flyttet sit møde fra i dag til den 26 juli. Det har været en kold tid, vinen er vokset langsomt gennem det meste af forsommeren, og druerne har været tilsvarende længe undervejs.

Sidst i juli er de dog til at få øje på. Så kommer tiden for kvotens forhandling.

Kvote per hektar
I Champagne - og andre franske AOC'er, de andre landes systemer kender jeg ikke - er det jo sådan, at vi får fastsat et antal kilo druer, som vi må høste per hektar. Hvis der er flere druer end nødvendigt, kan vi lave en masse clafoutis'er eller fodre fugle med dem.

I de fede år i de tidlige nullere var kvoterne tilsvarende. Siden kom krisen, og kvoten matchede. De sidste par år er den vokset igen, men endnu aldrig med de fede års polstring.

Rygter om få kilo
Forårets rygter har talt om en kvote i den lave ende. Omend vi ikke er helt nede i kriseformat.

Tallet handles af mellem vores repræsentanter og champagnehusenes, og for os er det ikke altid nemt at forstå resultatet, fordi vi er vinbønder men nok tænker mere som champagnehus. Men vi har ikke tid til at kæmpe os ind i spillet selv så vi får det bedst mulige ud af resultatet i stedet.

Og I derude kan da også hjælpe: Køb noget champagne. De små anledninger bliver større når der er god vin i glasset.

4 comments:

Farmer said...

Det bliver spændende at høre om årets kvote bliver tilfredsstillende.

Har du en fornemmelse af kornhøstens størrelse og forløb i det franske?

Her er priserne på himmelflugt, og det er svært at afgøre, hvornår der skal sælges.
Frankrigs kornudbytter og høstforløb er svært at følge heroppe fra DK.

Sol said...

Hej Farmer,

Vejret har været vanskeligt i år. Vinhøst omkring en måned senere end sidste år, hvilket godt nok er indenfor det normale.

Mht traditionelt landbrug: Vi kender flere hvis hvede frøs, så de måttet så én gang til. Siden har vejret været køligt, og kun få dage helt uden regn.

Landmændene er begyndt at høste de seneste dage, har jeg bemærket. Vi har haft to sammenhængende dage uden regn, hvilket er pænt usædvanligt for denne sommer.

Venligst Solveig

Sol said...

Hej Farmer,
Jeg stødte lige på denne her note fra Le Figaro, kornfolket er åbenbart glade for regnen... 360.000 ton mere end estimeret i juni. Der kan man bare se. Landbrug og vinbrug er virkelig to forskellige verdener.

La pluie contente les céréaliers français.
Le malheur des touristes, le bonheur des céréaliers ! La pluie est idéale pour la qualité des grains et pour obtenir de bons rendements. D'après FranceAgriMer, l'organisme de collecte des données du ministère de l'Agriculture, les récoltes sont meilleures que prévu et représentent 360 000 tonnes de plus que les estimations de juin. La France et plus largement l'Europe de l'Ouest tirent leur épingle du jeu par rapport aux Etats-Unis ou à la Russie, touchés par de fortes sécheresses. Reste à savoir s'il ne fera pas trop humide pour moissonner.

Farmer said...

1000 tak for info!
Jeg har netop solgt en den af kommende års avl, da jeg mener at risikoen for prisfald er langt større end det modsatte nu.
Men vi får se!