08 July, 2011

Kvoten er landet

 
Posted by Picasa
Sådan så nogle af vores Chardonnay-druer ud i 2010, et rigtig godt år for denne druetype.

Den ene part ville have 14.000 kilo, den modsatte part blot 12.000 kilo per hektar.

Det salomoniske kompromis, eller skal vi bare sige kompromisset, blev en druekvote på 12.500 kilo per hektar. En hel del mere end sidste år magre 10.500 hektarkilo. Godt for os, der unægteligt stadig slider os op ad bakke for at bygge noget, der ligner et lager.

De 12.500 kilo ligner igen, hvad vi har set i de økonomisk gode år. Dog ikke spændt til det yderste som de foreslåede 14.000 kilo, hvor vi er oppe i mængder, som bestemt ikke alle har siddende på deres planter. De besluttede 20 procent ekstra er vel også meget godt i et marked i vækst men ikke i overophedet panikgalop som lige før krisen.

Hvor meget vi selv vil lande i kasserne, vil vise sig til august. Pilen peger tidsmæssigt lige nu på månedens sidste tredjedel.

Læs også "Kvote i spil".

1 comment:

Farmer said...

Ja, det er jo som med alt andet: Det er de sidst solgte varer, som giver overskuddet. Så det må være om at få så stor en kvote som muligt uden at markedet bryder sammen.