Årets druekvote er altid et af sommerens interessante emner.
Repræsentanter for champagnehuse og vinbønder som os skal være enige om et tal, en mængde kilo druer per hektar, og det er ikke altid nemt med parternes vidt forskellige forudsætninger og interesser. Hovedretning og -mål kan alle nok enes om, men vejene dertil er mange.
Den lokale avis' artikel om emnet forleden er det første offentlige indlæg i sagen, som jeg har set i år. Det sammenligner i let-causerende tonefald disse uenigheder med et ældre ægtepars vaner og sammenspiste småbidende uenighed.
Sådan kan man sikkert sagtens se det udefra. Det er ikke ligefrem sådan, vi selv som nystartede under krisen har oplevet disse sidste år. 500 kilo mere eller mindre per hektar har pænt stor betydning, når man har mikrolager på få tusinde flasker som os.
På den ene side i ringen står altså champagnehusene, som har spillet ud med 14.000 kilo druer per hektar. På den anden vinbønderne som vil have bare 12.000 kilo druer per hektar. Lige modsat det værste kriseår i Champagne, 2009, hvor husene ville have 7.500 kg og bønderne, der ville have 10.400 kilo per hektar. Udspillet er højt både set i forhold til sidste år, men også i forhold til vinterens almindelige kvotesladder.
De to tal kan man sikkert godt opfatte som ekstremer fremsat af hver part forud for forhandlingerne. Mon ikke resultatet lander et sted i midten?
Pendulet svinger frem og tilbage med den globale efterspørgsel på champagne og med vejret som en af og til helt uforudsigelig joker. Det pænt høje kiloudspil kan under alle omstændigheder sagtens tages som godt tegn på, at champagnen økonomisk set har det godt igen. (Salgstal 2011).
PS Hvad det er for noget med den kvote? Produktionen af champagne afspejler blandt andet også det globale salg. I kriseår bliver der produceret mindre champagne, hvis ellers de to parter er enige om det.
No comments:
Post a Comment