Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
24 July, 2011
Fikst eller fjollet: Nyt navn til fizz
Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England er blevet kendt for sin mousserende vin, dog ikke under nyt navn.
En engelske producent af mousserende vin har introduceret betegnelsen "Britagne" som et bud på, hvordan engelske vinmagere kan betegne deres mousserende vin. Når den nu ikke må hedder champagne.
Opfinderen hedde Christian Seely, og han mener at et ægte navn for vinens type - ligesom champagne - vil give vinen mere prestige end øjeblikkets "mousserende vin fra England". "Britagne" skal være lavet på de tre klassiske champagne-druer samt være lavet efter den traditionelle metode, altså andengæring på flaske.
Nu er der ikke så meget fokus på mousserende vin fra Danmark, der blandt andet ikke har den kridt-undergrund, som den engelske geologi har fælles med Champagnes, men det kan jo komme. For eksempel med det rigtige navn. Hvordan lyder Danpagne, Chammmark eller hvad med Dagne?
At det engelske påhit lægger sig så tæt op af champagne-navnet understreger efter min mening, hvor standarden for den slags bliver sat. Men man skal jo passe på med at lægge sig for godt til rette på laurbærrene. Det har ikke mindst dele af den franske vinverden måttet indse på den hårde måde det seneste årti. Derfor kan det altid betale sig at lægge mærke til, hvad de andre laver.
Etiketter:
Sparklers
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment