09 October, 2009

Et udvalgt udvalg

 
Posted by Picasa
Vi har endnu kun trykkerens model-etiket at lege med. Venter på det færdigtrykte resultet om nogle uger.

Denne Blanc de Blancs-champagne er lavet af druer fra enkelte parceller i de bedste år. Heraf navnet, der betyder udvalgt.

I aftes smagte vi for første gang årgang 2001 sammen med en grøn salat med friske valnødder, røget andebryst, æblestykker og lidt tørrede tranebær. Halløjsa, det var en fin kombination, da denne champagne matcher både det syrlige, sødlige og nøddede. Et stykke brød med ande-rillettes var heller ikke ilde. Men salaten ramte champagnens sammensatte natur bedre.

Jeg ved ikke, om det var nyhedens interesse eller sult, tørst og en vis almindelig opstemthed, der kan være fin, når man gerne vil anbringe sine sanser på stilke. Men årgang 2001 lagde sig sørme fint til rette i min gane, så længe det varede.

Næste gang vil jeg lægge bedre mærke til årgangene 2000 og 2002.

No comments: