05 October, 2009

God eftersmag

 
Posted by Picasa
I det rustikke Frankrig ser maden ikke altid lige appetitlig ud, men man kan normalt roligt gå ud fra, at skindet bedrager. Denne ande-rillettes fås næppe meget bedre.

Vi har holdt vores første større arrangement med mad og champagne, og har gjort os flere gode erfaringer.

  • Det er berigende og sjovt.

  • Vi kan akkurat stable 40 mennesker ind i vores vendangeoir, hvis vi er omhyggelige med hver kvadratmeter.

  • Vi kan forberede, afvikle og rydde op på cirka en dag. Hvis indkøb allerede er foretaget - kun små nød-afstikkere til Vertus - og de mest tidskrævende delelementer forberedt dagen før.

  • Kombinationen dansk og fransk går op i en fin enhed med champagne. Torskerognssalt og laks og dild fulgt af ande-rillettes og cie.

  • Svært at nå det hele, selv på tre timer. Vi nåede for eksempel kun at smage på to champagner, og osten blev der ikke tid til. Jeg må nok lære at styre den madmæssige afvikling af sådan et arrangement mere stramt. Jeg kan godt mærke, at vi er vant til at have et par timer mere at nå det hele i.

  • På menuen havde jeg vægtet lokale produkter. Flere fortalte mig, at de ellers aldrig spiser de fede fugle-postejer, som blev rost til skyerne. Enkelte læsere af denne blog har også smagt ande-rilletten, og ved, at den ekspederer én direkte i himmelen.

  • Primo oktober er et super tidspunkt for børn at besøge vinmarker på, fordi næste generation af vindruer er modnet. Vinhøsten er omme, og derfor kan de hygge sig, spise og plukke alle de klaser, de kan nå at finde, uden at det generer nogen. De fik plukket tre-fire kilo, vil jeg tro.
I dag, mandag, regner der så. I går legede knapt 20 børn udenfor det meste af eftermiddagen. Hvor heldig har man egentlig lov at være?

No comments: