Moder i mad

I sidste uge dumpede årets moder i mad ind i min indbakke.

Vi følger åbenbart godt med, og har gjort det i mange år.

Årets trends åbenbarede sig i form af White guide's definitioner.

En af dem hedder "Sharing is caring", og det går ud på at spise sammen.

Vi følger konceptet adskillige gange om året. Kun fordi vi har boet for langt væk fra vores venner i det daglige ræs, har vi ikke for længst stablet fælles maddage på benene.

De første år var jeg lidt bekymret over at lave mad til franskmænd.

Jeg forestillede mig, hvordan de med landets store, gastronomiske traditioner nok var meget bedre vant end mine kødgryder.

Det var der nu ingen grund til.

Jeg fandt ud af, at de - i hvert fald dem vi omgås - sætter pris på den slags måltider for mange, og at nogen fortsætter den tradition, som mange kender fra deres familier, men som ofte stopper, når bedstemoderen ikke kan bespise 15-20 eller 30 personer længere.

Hos os gør fem kilo gryderet og en masse ris derfor en god dag bedre for mange.

Gæsterne plejer at tage resten med i Champagne.

Desserter, og gerne mange forskellige slags, og så det, vi skal have de første par timer, inden vi sætter os til bords, og som i virkeligheden er der, det gode måltid begynder.

Resten er et spørgsmål om at have kogt ris nok.

Fordi champagnen altid er på køl.