Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
10 April, 2015
Den rituelle, seksuelle forvirring
Torsdag i Soulières, fredag morgen i Loisy-en-Brie. Så mon ikke forvirringerne er på plads ved middagstid, så spadsereturen med kurv over armen kan indstilles, og glas og flasker hentes frem.
Jeg gætter på apero under blå himmel i dag. Hele ugen er temperaturerne kravlet op af. Der er kul på solen nu, og i weekenden skulle nå over 20 grader.
På vinstokkerne har knopperne været små og vinterlige, men jeg tænker, at den nyvundne varme også sætter fut i dem.
Han møder ikke hun
Tilbage til forvirringen, som går ud på at forhindre sommerfuglehanner i at møde hunner, fordi larverne senere på sæsonen elsker at gnave hul i de kommende druer. Huller, der fungerer som velkomstportaler for alskens svampesporer.
Vi anbringer små plasticforstøvere, som udsender hormonet feromon - ligesom hunsommerfuglen - og hansommerfuglene bliver forvirret af alt den feromon, og finder ikke de rigtige hunsommerfugle, hvorved deres parring forhindres eller i hvert fald formindskes så meget, at vi mærker forskellen. (Læs mere her.)
Én forstøver pr hektar
Vi forvirrer sommerfugle på samtlige tre hektar, hvilket foregår ved, at en stor flok vinbønder og vinarbejdere mødes og sammen spadserer samtlige landsbyens deltagende hektarer igennem for at anbringe de små, brune forstøvere. Én per kvadratmeter.
Læs mere: Forvirring 2014 og Forvirring 2013.
Etiketter:
2015,
Our vineyards
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment