Hist hvor vejen slår en bugt, bor Farmer.
Ham har vi lige besøgt. Et meget hurtigt besøg. Han kom ræsende med traktoren, så meget eller lidt det lader sig gøre, og sagde blot et eneste ord, og så ved vi godt, hvad det hele handler om. Høsttid.
Aldrig har hveden stået så godt og givet så rigt på Nordfyn, så han havde nok at tage sig til lige den dag, hvor vi kom for at hente vores 10 kilo kløverfrø.
Dyre mikrokløver
I husker måske, at vi er i gang med at så mikrokløver i de fleste af vores parceller. Idéen er, at hvis der allerede er et dække, har ukrudtet meget mindre overflade at brede sig på. Kløveren har desuden den fordel, at den ikke konkurrerer nævneværdigt med vinplanterne om jordens herligheder. Modsat græs.
En oplagt vinder altså. Var det ikke lige fordi prisen er pebret.
Nå, men prøves skulle disse dyre danske guldfrø, og sået blev de en herlig forårsdag. (Der var nogle ganske få i 2013).
Frø via nordfynsk blogger
På det tidspunkt havde jeg allerede konfereret lidt med mit blog-bekendtskab, Farmer. I det civile liv hedder han Mikael, men det væsentlige er, at han nok mente at kunne skaffe kløverfrøene til en lidt anden pris end dem, vi kan købe i Champagne.
En smuk augustdag af præcis den type, hvor kornet står gyldengult, himlen er blå som forglem-mig-ej og skoven tæt og sval, hvor blomsterne flokkes i bondehaver på den helt rigtige lidt skødesløse måde, og jeg kunne blive ved, tog vi Farmer på ordet, og kørte til Nordfyn.
Vi kunne godt regne ud, at det nok ikke blev til den store rundtur i den stråtækte. Alle traktorer, anhængere og mejetærskere var kørt af stald på Fyens og i resten af det ganske land for at hente høsten hjem.
En meget flot og kraftfuld tid, synes jeg, og i den forbindelse betyder det mindre, om det er hvede eller vindruer.
10 kilo og en høstflaske
På de fem minutter - måske var det 10 - nåede at vi at vende de væsentligste høstsituationer. Mikael overgav os kløveren til under halvdelen af den pris, vi kender herfra. Frøene er ikke helt de samme, men nok værd at forsøge sig med. Mon ikke, at vi kan få nogen af dem i jorden allerede dette efterår.
Forårets frø lod vente så længe på sig, at vi troede dem døde. Til sidst dukkede de da frem, omend lidt sporadisk.
Nu har vi 10 kilo forstærkning. Farmer har vi overladt en flaske af de gule, og den skal med til høstfest på Fyn. Det er så fint, når alle ender finder sammen i en historie. Præcis sådan har jeg det med denne her. Jeg ønsker jer en fantastisk fest.
Sagaen om kløveren fortsætter uden tvivl en anden gang.
No comments:
Post a Comment